Groundcollege

Hvorfor Groundcollege?
Børn udvikler sig teknisk bedst som fodboldspillere i alderen 10-14 år. Derfor, tilbyder Sportscollege Horsens ekstra træning to tidlige eftermiddage om ugen som en slags idræts-SFO. Tilbuddet er til børn på årgangene 02, 01 og 00.
 
Hvornår?
Groundcollege træner mandag og onsdag  fra 14.30 til 16.00 på kunststofbanen på CASA Arena i alle skoleuger året rundt - også i december, januar og februar, selvom det er koldt. 1. træning efter sommerferien 2012 er, den 15. august.
 
Hvem står for træningen?
Træningen varetages af AC Horsens’ ungdomstrænere. Principperne for den gule tråd vil blive fulgt, hvilket betyder, at det er teknik og færdighedsmæssigtræning, der vil blive fokuseret på. Dette betyder, at det er muligt for eleverne på Groundcollege at træne eller spille kamp i egne klubber samme aften, uden det giver problemer for deres helbred. Desuden vil superligaspillerne af og til komme og supplere træningen.
 
Hvem er træningen for?
Det er tiltænkt de børn, der virkelig brænder for og har flair for at spille fodbold, og som savner at træne mere end de to gange om ugen, som er normalt i klubberne. I den forbindelse skal det understreges, at det er et krav for at deltage på Groundcollege, at man spiller fodbold i en klub i forvejen. Vi optager ca 10 spillere på hver af årgangene 00, 01 og 02.
 
Hvad får man? 
Som elev på Groundcollege modtager spillerne følgende:
  • Ca. 80 træninger om året på kunststofbane med ungdomtrænere fra AC Horsens.
  • Træningstøj fra Hummel.
  • Fodbold.
  • Årskort til AC Horsens.
  • Fodboldmæssig udvikling.
Hvad koster det?
Prisen for at deltage er kr. 4.000,- for et skoleår. Det skal bemærkes. at vi ikke er en forening og modtager derfor ikke offentligt tilskud. Desuden skal man selv sørge for transporten til og fra CASA Arena.
 
Tilmeldingsfrist
Sidste tilmelding er 15. maj.
  
Hvordan tilmelder jeg mig?
Sportscollege Horsens | Langmarksvej 61 1. sal, 8700 Horsens  | Tlf.: 26375575 | kd@schorsens.dk