1. Mission for sportscollege
· Sportscollege Horsens skal skabe optimale rammer for udvikling af unge talenter inden for idræt, samtidig med at de gennemfører en ungdomsuddannelse.
2. Vision for Sportscollege Horsens
· At intensivere talentudviklingen i samarbejde med byens relevante eliteklubber.
· At bygge bro og skabe synergi mellem idræt og uddannelse for unge med ambitioner på begge områder.
· At tilbyde et unikt, sportsligt miljø med topmoderne faciliteter og træningstilbud.
· At skabe et sportscollege, der fremstår som det førende og foretrukne tilbud i landet til unge, der ønsker en målrettet sportslig, uddannelsesmæssig og personlig udvikling
· At tilbyde bofællesskab med sportslige og sociale værdier.
· At styrke Horsens’ position som Team Danmark kommune og elitesportsby, i tæt samarbejde med sportsklubber, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv.
3. Mål til skoleåret 2015
Den enkelte elev skal gennem college opleve, at de værdier der præger hverdagen er vilje, engagement samt glæden ved at være en betydningsfuld del af fællesskabet.
Vi skal uddanne eleverne som ”hele mennesker”. Dette sker bedst ved, at vi strukturerer og intensiverer talentudviklingen i byen. Vi skaber harmoni mellem såvel idræts-, fritids-, familie- samt uddannelseslivet. Hvis disse ting går op i en højere enhed, har vi skabt forudsætningerne for kommende elevers fremtid, hvad enten det er på et af byens elitehold eller i erhvervslivet.
Sportscollege Horsens skal være en dynamisk enhed under konstant udvikling.
Herunder:
· At eleven oplever et velfungerende samspil mellem uddannelse og sportsaktiviteter i SCH, så de kan indfri deres personlige målsætning i relation til både sport og uddannelse.
· At eleven oplever en fællesskabsfølelse på tværs af både idræt og uddannelse ud fra den betragtning, at når de trives godt, udvikler de sig også bedst.
· At der på landsplan konstant sker en udbredelse af kendskabet til Sportscollege Horsens.